Ingredienser: 12 boller

200 g mandler
175 g hasselnødder
25 g chiafrø
1 tsk. carob
20 g Fiberhusk
½ tsk. havsalt
2 gulerødder (ca. 150 g uden skræl)
65 g bløde dadler uden sten
2 dl økologisk sojamælk
50 g kokosolie
4 økologiske æg str. M/L.

Sådan gør du:

Mandler og hasselnødder males til en fint og luftig mel og kommes op i en skål sammen med chiafrø og carob. Gulerødderne rives på den fine side af rivejernet og kommes op i melet sammen med fiberhusk og havsalt.

I en ny skål blandes dadler, sojamælk og kokosolie og blendes med en stavblender. Den blendede masse røres sammen med de øvrige ingrediensen og til slut piskes æggene til en luftig masse. Pisk æggene i ca. 3 minutter og vend den luftige æggemasse forsigtigt sammen med dejen. Del evt. æggemassen og rør den i over 2-3 gange.

Lad dejen hvile i ca. 10 minutter og form herefter 12 boller med en ske (med samme teknik, som når du former frikadeller).

Bollerne bages midt i ovnen ved 160 grader varmeluft i ca. 25-30 minutter. Lad bollerne køle af på en rist og opbevar dem i en papirspose eller i en lufttæt beholder.