Disse pølsebrød er de bedste hjemmelavede pølsebrød, jeg har smagt:-).

25 g gær

3 dl lunkent vand

200 g kamutmel/kæmpedurummel fra Aurion

1 tsk salt

Gæren opløses i vandet og står i ca. 10 min.
Derefter tilsættes melet lidt af gangen. Ælt det hele grundigt i en røremaskine og lad dejen hæve i 2 timer.

Form derefter pølsebrødene og lad dem efterhæve i 30 min. Bag pølsebrødene i en forvarmet ovn på 210 grader i ca. 25 min.
Brug gerne en stenplade eller en bradepande, det vil give det bedste resultat.

Køb pølser fra Hanegal, de smager fantastiske.


Hjemmelavet ketshup:

500 g tomater på stilk
2 æbler – syrlige
150 g løg
1 peberfrugt
1 dåse flåede tomater
17 g salt
Peber
5 udblødte søde dadler
½ dl æbleeddike
Kanel
Nellike – stødt

Fjern stilken fra tomaterne. Skræl æblerne, og fjern kernehusene. Pil løgene. Fjern kerner og stilk fra peberfrugten. Hak eller blend alt sammen.
Kom det hele i en gryde sammen med de øvrige ingredienser, det skal bare være et lille drys af kanel og stødt nellike. Lad det koge stille i en times tid under låg.
Kom indholdet af gryden i blenderen – evt. ad flere omgange – og blend til en jævn masse. Passér evt. gennem en sigte tilbage i gryden.
Kog ketchuppen, til den er tilpas tyk.
Den sætter sig lidt, når den køler ned, så tag evt. en lille prøve på en kold tallerken undervejs.
Smag til!

Hjemmelavet Remoulade:

  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. flødeskum
  • 1 spsk. syltet agurk
  • 1/3 spsk. finthakket kapers
  • 1 spsk. finthakket løg
  • 1 tsk. sennep
Sådan gør du:
Pisk fløden til flødeskum.
Bland syltet agurk, kapers og løg sammen med mayonnaise i en skål. Vend flødeskummet forsigtigt i, og remuladen er klar.
Der kan puttes lidt gurgemeje i hvis remouladen ønskes mere gul i farven.

Ristede løg: Skyl løgringene under vandhanen og lad dem tørre lidt. Vend løgene i rismel og sted dem gyldne i den varme olie, dryp af på et stykke køkkenrulle.