
Kartofler i fad
Disse kartofler i fad, er rigtige gode som tilbehør til både fisk og kød. Det er en nem måde at lave mad til mange mennesker på, du fylder bare en bradepande.
I denne opskrift er der nok til ca. 4 personer.
Du skal bruge:
600-700 gram vaskede kartofler med skræl (Schakenborg eller vilmose).
7-8 fede hvidløg
300-400 g blommetomater eller små cherrytomater
1 par kviste frisk rosmarin
Salt og masser af frisk kværnet peber
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicovineddike
1 bdt. hakket persille
Sådan gør du:
Vask kartoflerne, og skær dem midt over. Kom dem i et ovnfast fad, tilsæt de halve tomater og de pillede hvidløg. Er feddene er store, kan du skære dem igennem. Læg til sidst de små rosmarin kviste ovenpå.
Krydr godt med salt og peber, og hæld olien over. Vend gerne lidt rundt i kartoflerne. Sæt fadet midt i en 200g varm ovn i 30 min. Hæld derefter balsamico ved, og vend lidt rundt i kartoflerne igen. Steg dem videre i ca. 30 minutter, indtil de er møre. Server dem til sidst med et drys af hakket persille.