Sprøde glutenfrie knækbrød

Her har du opskriften på de lækreste glutenfrie sprøde knækbrød. Denne opskrift er meget nem at gå til og til at veje ingredienserne af med, vil det nemmeste være at bruge et lille 1 dl mål. Opskriften er så nem, at selv mine børn nemt kan lave dem selv uden min hjælp. Disse knækbrød er sundt mellemmåltid, hvor der bl.a. kan bruges Sanwich spread fra urtekram, som findes i mange forskellige varianter.


Du skal bruge:

2 dl. majsmel

0,50 dl. hørfrø

0,50 dl. græskarkerner

0,50 dl. solsikkekerner

0,50 dl. sesamfrø

0,50 dl. olivenolie

3 dl. kogt vand

2 tsk himalaya salt (strøges over knækbrød inden de puttes i ovnen)

 

Sådan gør du:

Start med at veje frø, kerner og majsmel af tilsæt derefter vand og olie.

Fordel dejen ud på et stykke bagepapir, derefter tager du endnu et stykke bagepapir, som du ligger oven på dejen til at fordele dejen ud hele bagepladen med. Sørg for at dejen ikke bliver for tyk, det skal være fordelt så det blive tynde knækbrød. Bliver de for tykke bliver de ikke sprøde.

Til sidst strør du de ca. 2 tsk salt ud over dejen og sætter bagepladen ind i ovnen. Du kan vælge at skære knækbrød ud inden de bages ellers kan det bare gøres bagefter.

Bag ved 150 grader i ca. 1 time.