
Morgenmad, chiagrød
Chiagrød er en nem måde, at få et sundt og nærende måltid på. Så her er en opskrift på chiagrød, som jeg selv er blevet stor fan af. Du starter aftenen inden af forberede din morgenmad, chiagrød smager rigtig dejligt er meget nemt at lave.
Du kan strø chiafrø på din morgenmad, bruge dem til bagning (kager, brød, knækbrød), bruge dem i salater, smoothies eller grød. Fibrene er også rigtig gode til at sætte gang i fordøjelsen.
Du skal bruge:
2 spsk. chiafrø
2 dl mandelmælk
Vanilje pulver
Sådan gør du:
Du tager chia frøene og lægger dem i blød i mandelmælk, derefter sætter du skålen ind i køleskabet natten over. Næste morgen tilsætter du så lidt vaniljepulver, alt efter smag og rører rundt. Pynt til sidst med lidt friske bær på toppen.
Du kan også vælge at give din chiagrød lidt mere sødme, ved at lave din egen eks. mangopure. Den laver du ved at blande mango med lidt mandelmælk, chiafrø og lidt vaniljepulver. Du kunne også lave en jordbær, hindbær eller blåbærpure, som du laver på samme måde. Du skal bruge en stavblænder eller en minihakker til at lave din pure med.
Du starter med at putte chiagrød i et glas, derefter et lag pure og sådan skifter du indtil glasset er fyldt op, slut af med chiagrød.