De Termiske Bade
Wellness på 1. klasse
Livets sejre
For mig er det en vigtig brik i sundhedspuslespillet at huske, at fejre alle de små som store sejre i mit liv.
Det gør jeg ofte ved at yde forkælelse og selvomsorg overfor mig selv. Jeg syntes det er så vigtigt at vi husker at tage os godt af os selv, det er der kke andre der gør. Alt hvad der kommer til os udefra er bare ekstra krydderi til livet.
Husker du at fejre dine store/små sejre her i livet?
Den vigtigste person i vores liv er os selv. Når vi tager os godt af os selv, giver det også et større overskud i hverdagen. Når vi får mere overskud i hverdagen, kan vi nemmere været noget for andre. Jeg står selv med en travl hverdag, hvor jeg skal have overskud til mine 4 børn og mit arbejde. Det er derfor vigtigt for mig at huske, at sætte tid af til selvforkælelse og egenomsorg.
Her er det rigtig vigtigt for mig, at få sat tid af i min kalender til selvforkælelse, ellers bliver det ofte ikke til noget. Livet går så stærkt, men der er ALTID tid til de ting, vi vælger at prioritere højt. Derfor kan jeg altid finde tid til at komme en tur på Hotel Vejlefjord eller hvad jeg nu skulle få lyst til at opleve. Det kan være alt fra en ansigtsbehandling, kropsbehandling, massage, en hel dag i wellness eller en brunch sammen med en veninde.

Kursus i E-handel
Jeg har lige taget et 6 ugers forløb i E-handel på Erhvervsakademiet i Aarhus. Jeg må indrømme, at det var noget af en udfordring. Jeg havde fået afsat 10 timer´s frihed om ugen fra mit arbejds plads til forløbet, samtidig havde jeg stadig mine 4 børn og en 20 timers arbejdsuge, så der var nok at se til.
Jeg vidste intet om Adwords, Google Analytics, SEO, Webshop, E-mail markedsføring o.s.v. Det var en helt ny verden for mig, men jeg arbejdede hårdt og målrettet og mine børn var med på, at jeg læste lidt om aftenen. Det var et utrolig lærerigt forløb, som jeg er sikker på at jeg vil kunne gøre brug af i min fremtid. Jeg havde overvejet, at springer fra og hoppe over hvor gærdet var lavest, men i dag er jeg glad for at jeg gennemførte.
Jeg fik skrevet opgaven og var til eksamen fredag d. 23/10-20 og det gik faktisk rigtig godt, bedre end forventet. Måske jeg snart skulle begynde at stole lidt mere på mig selv ;-). Jeg kan, hvad jeg vil “næsten”, alt er muligt, for den der bærer viljen i hjertet.
Når jeg oplever små/store sejre i mit liv, fejrer jeg dem altid, ved at give mig selv en gave. Jeg syntes, det er så vigtigt at huske at fejre alle de gode ting, der sker her i livet.
Gaven denne gang var en hel dag i de Termiske bade, hvis jeg gennemførte min eksamen og bestod. Torsdag d. 5/11-20 tog jeg så afsted fuld af glæde og forventning.
Jeg har besøgt mange forskellige Spa steder i Danmark, men jeg bliver ved med at vende tilbage til Hotel Vejlefjord, Kur og Spa. Jeg er kommet dernede i mange år og syntes det er det ultimative sted for ro og selvforkælelse.

Hotel Vejlefjord
Der er så smukt ved Vejlefjord Hotel, som ligger omringet af en stor bøgeskov, lige ned til Vejle Fjorden. Hver årstid har hver sin charme, især efteråret er så smukt dernede. At gå en tur i den flotte bøgeskov, med alle de nedfaldende blade der ligger som et tæppe over jorden i de smukkeste orange farver.
Der er også rigtig dejligt dernede om sommeren, når solen skinner og det er vejr til at spise en frokost ude på terrassen, med den smukkeste udsigt over Vejlefjorden. Jeg var der også en vinter hvor sneen dalede ned, de var så hyggeligt, især når man sidder i deres udendøres bassin (skovbadet).
Lige fra jeg træder ind af døren, mødes jeg altid af hotellets smilende receptionister, som yder en rigtig god service for alle hotellets og spa stedets gæster. Mange af hotelværelserne har også udsigt ud over fjorden. Selve hotellet er så smukt indrettet og der er altid rent og pænt.

De Termiske Bade
Hvilke forskellige bade finder du i de Termiske Bade?
Først har vi Panorama-badet, som er det store bassin i hjertet af de Termiske Bade, bassinet er altid min. 32 g varmt. Så er der ild-badet, det er 42 grader varmt. Efter Ild-badet er det helt fantastisk, at gå lige over på den anden side hvor Is-badet ligger, det er 8 grader. Den følelse man får i kroppen efter is-badet er helt fantastisk. En veksling mellem ild-badet og is-badet, sætter gang i kredsløbet og afgiftningen i kroppen, som derved er med til at sætte gang i udskillelsen af affaldstoffer.
Så er der skov-badet, som er et bassin der er bygget udenfor, som ligger lige under bøgen og med udsigt over fjorden, bassinet er 32 g varmt. Der er et Aroma-bad, hvor der bruges forskellige dufte, som øger vores velvære, badet er 35 grader. Lys-badet, er et bassin med lys i alle regnbuens farver bassinet er 34 g varmt. Lyd-badet er helt fantastisk, ved at sænke sig ned i lyd-badet bliver vores sanser påvirket (lyd terapi) lydene virker afstressende på kroppen, vandet er også her 34 grader varmt.
Derudover er der udendørs og indendørs sauna, et dampbad og i hjertet af de Termiske Bade er der en stor pejs. Pladsen foran pejsen er mit ynglings sted, der plejer jeg at nyde en flødebolle, det er et fast ritual.
Der er normalt placeret 4 liggestole foran pejsen, men 2 af dem var denne gang fjernet pga. Corona, for at skabe afstand imellem gæsterne. De 2 liggestole var besat, af det samme par hele eftermiddagen, som gjorde at det ikke var muligt, for mig at nyde den smukke og varme pejs.
Som noget nyt kom der for et par år siden, et stort saltvandsbassin, som hedder Thalasso-spa og en salt sauna. I salt saunaen kan man sidde og nyde udsigten over parken.
Vital baren
Adgangen til de termiske bade er inklusiv frisk frugt, vand og kaffe/te ad libitum og i vitalbaren har du forskellige muligheder for at købe forfriskninger, drikkevarer og forskellige snacks. Der kan på forhånd bestilles en vital-tallerken, som er en dejlig sund, økologisk frokost buffet. Den friske frugt blev denne gang udleveret personligt i Vital-baren pga. Corona virus.
Spa – afdeling
På selve hotellet er der en kæmpe afdeling, hvor du kan få plejende og terapeutiske spa behandlinger, af veluddannede sanse terapeuter, efter eget ønske. De udfører bl.a. et hav af forskellige kropsbehandlinger, ansigtsbehandling, scrub, wrap, fodbehandling eller manicure. Der findes også en infrarød sauna i spa afdelingen, som er med til at øge blodgennemstrømningen i kroppen. Bare duften i deres spa afdeling er helt fantastisk og der sænker sig en ubeskrivelig ro over kroppen.
Restaurant
Der serveres altid lækkert gourmet mad på hotellets restaurant, jeg er ihvertfald aldrig blevet skuffet. Vælger man at overnatte på hotellet, serveres der den næste morgen en stor dejlig økologisk morgenbuffet, som indeholder alt hvad hjertet begærer og mere til.
Jeg elsker at gå lange ture, især i de smukke danske skove. Jeg gik denne gang ca. 8 km i skoven ved Vejlefjord Hotel. Der var så smukt, hele skovbunden var dækket af alle de nedfaldende orange farvede blade, som lå som et stort tæppe over skovbunden.

Vi har pligt til selv, at fylde vores liv op med det der gør os glade og ikke forvente at andre kommer og gør det for os!
COVID-19-vejledning
Hotel Vejlefjord, følger sundhedsmyndighederne anbefalinger og retningslilinjer nøje. De har derfor lavet følgende regler i de Termiske Bade & Thalasso Spa.
Ved ophold i de Termiske bade er det ikke et krav at bruge mundbind, men på vej ind til de Termiske Bade er mundbind et krav. De Termiske Bade & Thalasso Spa bliver lukket helt ned for ekstra rengøring imellem kl. 13-14. Saunagus bliver også afholdt med færre gæster pga. afstandskravene.
Badene tilsættes klor for at mindske, samt udrydde bakterier og vira. Klorniveauet kontrolleres flere gange dagligt. Det frugt der altid står til fri afbenyttelse, bliver nu portions anrettet og bliver udleveret i deres vitalbar.
Gæster der bor på hotellet bliver henvist til at bruge badefaciliteter på deres værelse inden de går i de Termiske Bade. Så jeg følte mig helt tryg ved, at besøge Vejlefjord ´s Termiske Bade & Thalasso
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!