En sund kick-start.

En grøn smoothie er en god måde at starte dagen på, en ren energi-booster. En greenie er nem og hurtig måde at få et sundt måltid på en travl morgen. Den er mættende og holder blodsukkeret stabilt, ofte helt indtil middagstid. Bare ved at lave en “greenie” til en daglig vane, vil vi hurtigt opleve at få mere energi og føle mere velvære i kroppen. Den følelse af fornyet energi og velvære vil ofte føre til, at vi ønsker ønsker at spise sundere og tage sundere valg i hverdagen. Så en greenie er ren kærlighed til kroppen.

En greenie tilfører kroppen en masse sunde næringsstoffer, som antioxidanter, bladgrønt (klorofyl), enzymer, fibre, omega 3, vitaminer og mineraler. Bladgrønt er en rigtig god kilde til letoptagelige basedannende mineraler, som kalk, magnesium, jern m.fl. Husk altid at prioritere, at bruge økologiske råvarer, så indtaget af sprøjtegifte og pesticiderester minimeres.

Når du laver en greenie, så sørg for:

  • Det søde, tilsæt frugt som banan, annanas, bær eller vaniljepulver.
  • Det cremede, tilsæt avokado, banan eller cashewnødder.
  • Det syrlige, tilsæt citron, lime eller ingefær.
  • Proteinpulver, tilsætter jeg for at få lidt flere proteiner, som giver en god mæthedsfornemmelse og stabiliserer blodsukkeret.
  • Tilsæt væske, der kan bruges vand, mandelmælk (eller en anden plantebaseret mælk) eller friskpresset saft.

Grøntsager, brug f.eks. spinatkugler, broccoli, bønner eller ærter. Brug frisk spinat, grønkål, eller udrensende urter, som persille eller koreander.

Her er opskriften på min egen favorit greenie:

Du skal bruge:

  • 1/2 Ananas
  • 1 Økologisk banan 
  • 1 Økologisk avocado
  • 1 Håndfuld frisk spinat
  • Saften fra 1 citron
  • Saften fra en økologisk appelsin
  • 1 1/2 kop vand
  • Lidt mandelmælk
  • 1/2 Tsk. Vaniljepulver
  • 1 Ske proteinpulver, denne proteinpulver, har en god smag, 100 % vegetabilsk, højt proteinindhold, den indeholder ingen kunstige farver, smagsstoffer og konserveringsmidler. Den er gluten, mælke og GMO fri og har et naturligt lavt fedtindhold.

Bemærk: Undgå proteinpulver, som indeholder sukker, kunstige sødemidler, tilsætningsstoffer og kunstige smagsstoffer. Det optimale er at bruge enten en plantebaseret eller en organisk valleprotein, hvor der kun er tilsat naturlige ingredienser.


Sådan gør du:

Start med at komme væsken i blenderen, derefter tilsættes frugt og grønt. Til sidst tilsættes vaniljepulver og proteinpulver. Det hele blendes til det har den konsistens der ønskes.


TIPS:

# En greenie smager bedst når den er kold, så sørg altid for at tilsætte frosne grøntsager eller en frossen banan til din greenie.

# Blend altid en green grundigt, så den ikke klumper, tilsæt nok væske, så din greenie ikke bliver for tyk.

# Find frem til din egen opskrift på en greenie, som du syntes smager bedst, som gør, at du får lavet din greenie.


Ny EGO-BLENDER

Jeg har lige købt en ny blender fra Sage, The Boss, fra High on life. Det er en fantastisk lille blender, med en kraftig motor. Den bruges til at lave en enkelt smoothie på, jeg er vildt begejstret og glad for den. Beholderen på maskinen er et krus, når smoothien er færdig, skrues der bare et låg på beholderen også er man klar til at tage afsted. Det tager max 5 min at lave en smoothie – til ON THE GO.. Og jeg er klar til at starte dagen med et sundt måltid, som ligger grundlaget for en god start på dagen.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *