Fokus på kosten

Udfordring til mig selv

Mine sunde vaner, var hen over julen sidste år, røget lidt ud på et sidespor. Så, da vi skiftede til året 2017 ville jeg rette ind og komme tilbage til mine sunde livsstil. Helt tilfældigt, så jeg et opslag på FB fra Kropsinstituttet i København, de havde opsat en Nytårs Challenge. Den havde de lavet for, at inspirere andre til at optimere deres sundhed, ved at implementere nogle sunde og gode vaner i hverdagen.


Nytårs Challenge
Så d. 3 januar-17 startede jeg op på Kropsinstituttets Nytårs Challenge og jeg var tilmed SÅ heldig at jeg vandt konkurrencen. Jeg vandt et Juice Retreat til Marrakesh og jeg glæder mig for VILDT til turen, for JUICE er jo lige mig. Efter de 12 dage, som konkurrencen  varede, kom jeg hurtigt tilbage på ”rette kurs” igen. Jeg følte efter forløbet en stor velvære og lethed i kroppen, som gjorde at jeg fik en stor lyst til at sætte ekstra fokus på min kost.


Fokus på kosten
Efter de 12 dage på Nytårs Challenge, hvor jeg udelukkede sukker, mælk, og gluten fra min kost, besluttede jeg mig for at fortsætte med at spise på sammen måde i en længere periode. Så d. 30 januar satte jeg en udfordring op for mig selv, jeg ville leve af juice, smoothies og salater i 4 uger. Jeg ville se hvordan min krop ville reagere, hvis jeg kun tilbød den masser af vitaminer og mineraler over en længere periode. Udfordringen startede jeg op mandag d. 27 feb-17 og den sluttede idag fredag d. 31/3-17. Da jeg startede op var mine symptomer, oppustet mave, ødemer ved mine knæ og en indre uro i kroppen.


Udfordring
Uge 1: Jeg startede med at drikke grønsags juice i hele den første uge. Jeg har flere forskellige bøger, hvor jeg finder inspiration til, at lave mange forskellige velsmagende juicer. Det er vigtigt, at der er variation i opskrifterne, så det ikke ender ud med, at det bliver for ensformigt og kedeligt i længden, at drikke juice.

Uge 2: I uge 2 begyndte jeg at variere imellem smoothies og grønsagsjuice, som regel lavede jeg smoothies om morgenen og drak juice resten af dagen. I denne uge lagde jeg ekstra fokus på afgiftning af kroppen, jeg brugte urter, som persille og koriander, dem puttede jeg i mine smoothies hver morgen. Grønne smoothies er blevet en af mine store favoritter om morgenen, den giver mig en god mæthedsfølelse og masser af energi og velvære. Jeg tilfører hver morgen protein pulver til min smoothies, produktet hedder Clean Lean med neutral smag, og det smager faktisk rigtig godt. Jeg levede af juice og supplerede med smoothies i 15 dage.

Uge 3-4 : Efter 15 dage, begyndte jeg at lave forskellige salater, som jeg tit spiste til aftensmad. Men, jeg følte mig ofte ikke mæt på salat, så jeg begyndte efter et par dage at tilsætte fisk til min kost. I begge uger fik ofte smoothies til morgenmad, grønsagsjuice til frokost også salat med fisk til aften. I går begyndte jeg også at spise lidt kylling til mine salater.


Resultat

Efter denne måned, vil jeg våge at påstå at MAD er vores medicin, og jeg er 100% sikker på at vi kan spise os ud af rigtig mange sygdomme. Det er helt vildt hvad en sund kost, gør ved MIN krop og mit sind. Jeg er blæst bagover, over hvor godt det er muligt at få det, når jeg vælger at tage ansvar for mit eget liv. TÆNK, at det er muligt at få det så godt, ved at nære kroppen med det mad den er designet til at skulle spise.

Jeg har det idag fantastisk, jeg er GLAD, har masser af energi og overskud til mine 4 børn. Min fordøjelse fungerer, ingen oppustet mave, minimering af ødemer i knæ, sover godt om natten, har ingen cravings, min vægt er stabil, jeg er mæt 3-4 timer efter et måltid og jeg har fået en indre ro og stabilitet i min krop. Mit ”normale” humør og min energi er steget markant, jeg ser positivt på fremtiden og lever også meget mere i nuet. Ja, jeg har faktisk aldrig haft det bedre.

SÅ, jeg fortsætter helt bestemt min sunde livsstil og holder alt det væk, der ikke nærer og tilfører min krop noget positivt. MEN, det kræver også en stor vilje at holde den “sunde linie”, men jeg har bare ikke råd til at lade være, prisen vil blive for stor for mig, hvis jeg begyndte at spise “leverpostejsmadder”. MEN, vi kan hurtigt blive enige, det ville være MEGET nemmere.

Jeg er ikke fanatiker, jeg spiser det jeg har lyst til, men når jeg gør det så NYDER jeg det virkeligt. Jeg elsker hjemmelavede flødeboller, popcorn og et dejligt glas koldt hvidvin. Så imorgen aften vil jeg drikke et glas vin og spise lidt af min ynglings chokolade og huske at fejre at jeg klarede udfordringen.


Livsstilsændring
Så, skulle få lyst til at få mere energi, glæde og power ind i dit liv, så start med at tage ANSVAR for dit eget liv. Bliv bevidst omkring dine spisemønstre. Mange mennesker mener at de lever sundt, men kikker vi nærmere på kosten, er det ofte ikke tilfældet.


Kostdagbog:
En måde at blive bevidst omkring vores spisevaner er, at bruge en kostdagbog. At bruge en kostdagbog, dagligt, en et af de stærkeste redskaber jeg har. Hver dag noterer jeg ned hvad jeg spiser, væske indtag, søvn, bevægelse, fordøjelsen, energi, humør,om jeg har cravings, og ikke mindst hvilke symptomer kroppen viser mig. Jeg noterer også ned hvad jeg er taknemmelig for i løbet af dagen og hvad dagens indsigt har været.

Kostdagbogen gør at jeg bliver bevidst om hvad jeg spiser, hvor meget jeg drikker, om jeg får sovet optimalt og hvor meget jeg bevæger mig. Først når vi bliver bevidste om hvad vi gør, kan vi gå ind og ændre på vores vaner. Men det tager tid at ændre sine vaner, så det er vigtigt at være tålmodig med kroppen. Start med at ændre en ting af gangen gør det til en vane og tag så det næste skridt. Mit budskab er ting tager tid, det tog mig 7 år at ændre min egen livsstil til hvor jeg er idag, men det har helt bestemt været hele rejsen (besværet) værd. Jeg har lavet en kostdagbog, som du kan få tilsendt ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, du kan til hver en tid framelde dig det igen.

Jeg blev i sommers færdiguddannet, som ernæringsterapeut og er derfor så heldig at jeg nu ved hvad sund kost er og hvordan menneske kroppen fungerer. Jeg er SÅ glad og taknemmelig for at jeg tog den uddannelse, det har virkelig ændret mit eget liv. Har du lyst til at læse mere om livsstilsændring, så har jeg skrevet et indlæg, som du kan læse om her.

For mig betyder kosten rigtig meget for at jeg fungerer og har det godt. Men det at arbejde med selvudvikling er også rigtig vigtigt. Så har du mod og lyst til at gå i gang med selvudvikling på et dybere plan, kan jeg varmt anbefale dig online forløbet DETOX DIG SMUK. Jeg deltog selv på forløbet i 2014 og oplevede store forandringer i mit eget liv. Jeg har faktisk lige afsluttet endnu et forløb, da jeg elsker selvudvikling og jeg mener at det altid er muligt at kravle et trin højre op i bevidsthed.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *