,

Omelet med grønt

Morgenmad fovorit hos os er …

Her i huset laver vi, som en god start på dagen, ofte en omelet til morgenmad. Den er hurtig at lave, mætter godt, fyldt med gode proteiner, som er med til at holde blodsukkeret stabilt. Proteiner er vigtige for vores krop, er byggesten for vores muskler, de tilfører kroppen energi og gør at vi holder os mætte i længere tid.

Det er samtidig vigtigt at indtage sunde komplekse kulhydrater, som bl.a. findes i grøntsager, som tilfører kroppen masser af vigtige næringsstoffer. Så bare fyld omeletten op med økologiske grøntsager og gerne i alle regnbuens farver.

En af de faste ingredienser jeg ofte bruger i vores omelet er avokado. Avokado tilfører kroppen sundt fedt, de sundhedsgavnlige fedtstoffer er nemlig livsnødvendige. Avokado indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, som A-,K-,C-,E-,B- og C-vitamin. Af mineraler er avocado mest rig på magnesium og calcium og samtidig er de også rige på fibre, som holder maven igang og derfor er gode for fordøjelsen.

Jeg bruger tit spinat, som er en superfood, og som derfor er fyldt med gode antioxidanter. Spinat indeholder vitaminer, som A-,C-, E-, K-, og B-vitamin. Derudover indeholder spinat, mineraler som kalium, jern, calcium, magnesium, zink og folat.


Her er opskriften på omelet med grønt

Du skal bruge:
Opskriften er til 1 pers.

2-3 Æg
Salt
Peber
2 Skiver Kalkunbacon
1 Håndfuld spinat
1/2 Avokado
2 Små cherry tomater
2 Skiver rødpeber
1 Håndfuld broccoli
1 Hanegal kyllingepølser eller Hanegal brunchpøler
Lidt kokosolie til stegning
Lidt purløg til pyntning


Sådan gør du:

Start med at stege de 2 skiver bacon på panden, læg dem derefter på et stykke køkkenrulle til afdrypning. Forbered grøntsagerne, skær det røde peber i små tern, pølserne skæres i tynde skiver, skær tomaterne i skiver, avokado skæres i skiver, spinat skylles godt og lægges til afdrypning eller tryk vandet af spinaten. Hæld lidt kogt vand over broccoli buketterne og lad dem dryppe af.

Pisk derefter æggene sammen med lidt salt og peber og varm en lille klat kokosolie op på panden, så æggemassen ikke brænder fast i bunden af panden. Hæld derefter æggemassen på panden, og lad det så stå og stivne ved en jævn varme i 3-4 min. Derefter kommes alt fyldet på den ene halvdel og fold den derefter forsigtigt sammen, hen over fyldet. Så skal den stå ca 5 min ved svag varme, så fyldet kan blive varmet op inde i omeletten.

Der kan også bruges andet kød i omeletten, som f.eks. bøf lavet af øko oksekød, kyllingefilet stykker eller kyllingefrikadeller.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *