, ,

5 måder at DETOXE på i din hverdag

Hjælp din krop med at DETOXE                                                                                            

Kroppen kan have svært ved at afgifte alle de giftstoffer, vi er omgivet af idag. Giftstoffer kan bl.a. komme fra bilos, miljø, drikkevand, kosmetik, rengøringsmidler, tungmetaller, fra fisk, plastik-emballage, transfedt, uøkologisk grønt og kød, stress, møbler, tøj, tæpper o.s.v. Giftstofferne er med til at udfordre vores krop og overbebyrder vores system. Derfor kan kroppen få brug for hjælp til at afgifte, det kan du selv gøre ved at  bruge nedstående 5 eksempler i din hverdag,

1. DRIK VAND

Hver morgen når du vågner skal du drikke et stort glas kogt vand med saften fra en halv citron. Over 70% af vores kropsvægt består af  vand. Vand er kilden til liv og vi kan ikke overleve uden vand, mad kan vi undvære nogle uger, men ikke vand. Er din krop dehydreret kan du ikke detoxe og skille dig af med giftstofferne og de ophobes i kroppens fedtlag. Vand hjælper med at eliminere giftstofferne ud af kroppen. Citron i vandet hjælper vores lever med at udskille toxiner. Drik op til 2 liter vand pr. dag, drikker du nok vand i løbet af dagen, får du også en smukkere hud.


2. Spis Gurkemeje

Gurkemeje er en urt, som tilhører ingefærfamilien. Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som har anti-inflammatoriske egenskaber og som samtidig er et stærk antioxidant. Curcumin kan være med til at neutralisere frie radikaler i kroppen. Frie radikaler kan føre til oxidativ skade, som menes at være en af mekanismerne bag ældning, samt årsagen til mange sygdomme og lidelser i kroppen.

Gurkemeje har mange sundhedsfremmende virkninger og hjælper bl.a. leveren med at udskille ophobede giftstoffer og er derved med til at dæmpe inflammation i kroppen.Vil du vide mere om inflammation, så læs med her.

Curcumin kan hjælpe med at bekæmpe kronisk inflammation og forebygge, og måske endda behandle sygedomme, som bl.a. kræft, hjertesygdom, alzheimers, depression, gigt og udskille fremmede østrogener i kroppen. Curcumin kan være med til at hæmme aldringsprocessen og bekæmpe kroniske lidelser. Du kan både bruge Gurkemeje i din mad, juice og i en smoothie.


3. Spis flere grønne grøntsager

Ved indtag af flere grønne grøntsager bliver der tilført flere forskellige næringsstoffer og fibre. Indtagelse af flere fibre er godt for fordøjelsen og for kroppens afgiftningssystem. Grønne grøntsager er fyldt med antioxidanter, det kan være grøntsager som, broccoli, grønkål, løg, hvidkål, som er med til at støtte afgiftningen. Spis økologiske grøntsager i alle regnbuens farver. Spis også gerne bær, spis stærkt farvede bær, som indeholder en masse naturlige antioxidanter.


4. Tørbørst din hud, HVER DAG

Huden er kroppens største udrensningsorgan. Brug derfor hver dag en hamphandske eller en tør naturlig børste, som er med til at aktivere og øge kredsløb, lymfe og hudens afgiftning. Samtidig fjernes døde hudceller, og væksten af nye celler stimuleres. Inden badet masserer du fra fødderne og opefter i rolige cirkler, op imod hjertet. Let motion, f.eks. gåture eller yoga, er også en god måde at sætte gang i udrensningen på. Stofskiftet, kredsløbet og den generelle udrensning bliver aktiveret, selv i de fjerneste kroge af kroppen. Jeg er selv rigtig glad for at bruge denne børste til tørbørstning af kroppen.


5. Vejrtrækningsøvelser

Når du står op om morgenen, er det første du gør at trække vejret dybt, brug 2 min hver morgen og aften på at trække og være til stede i nuet. Træk vejret dybt ned i maven, derved får du mere energi ind kroppen og en bedre udrensning, samtidig vil kroppen lettere blive renset for affaldsstoffer.


Symptomer på forgiftning i kroppen:
Træthed, hovedpine, migræne, kvalme, ubehag, nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, grå eller gul misfarvning i huden, eksem, psoriasis, hudkløe og nældefeber, soleksem, brunepigmenterede pletter i huden, nattesved, og øget svedtendens generelt, vægtstigning, inflammationslidelser, nedsat immunforsvar og gentagne infektioner.

 

Du kan også hjælpe kroppen med at afgifte via. huden ved brug af:

  • Sauna
  • Infrarødsauna
  • Vekselbade og anden temperaturpåvirkning
  • Afgiftningsbad (epsom salt)
  • Svedebade
  • Motion (sved)

Læs mere om Detox og kroppens afgiftningsveje kroppens afgiftningveje her.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *