,

Stress

Hvad er stress ?

Stress er en naturlig biologisk reaktion, som gør, at vi kan håndtere farlige, truende eller pressede situationer. Når vi oplever en stressreaktion, frigiver vores binyrer stofferne adrenalin og kortisol. Vores sanser bliver derved skærpede, og vi kan handle hurtigt og yde en ekstraordinær indsats. I vores moderne samfund udsættes vi allesammen hver dag for mange stressende oplevelser og er vi ikke i stand til at håndtere dem, kan vores krop komme i ubalance.

Symptomer på stress
Hjertebanken, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, hovedpine, træthed, svimmelrhed, indre uro, mavesmerter, vægtforøgelse, vægttab, dårligt immunforsvar, ulyst, ubeslutsomhed, nedsat potens, øget brug af stimulanser (sukker, alkohol, nikotin), irritabilitet, angst eller depression.


Der findes 2 former for stress

Kortvarig stress, er en naturlig reaktion på en hændelse, der sker i livet. Kortvarig stress opstår i situationer, hvor kroppen skal yde en ekstra indsats. Det kan f.eks. være ved forskellige situationer som, en eksamen, deadline på en arbejdsopgave, at du sover over, at holde et foredrag for mange mennesker, et vigtigt møde eller en jobsamtale. Det der stresser dig forsvinder igen, kroppen regulerer sine stresshormoner og gearer ned igen.

Langvarig stress, er når kroppen har været i stress i en længere periode. Langvarig stress opstår når kroppen ikke formår at geare ned igen og kan føre til at vi udvikler helbredstruende sygedomme, herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme. Sygdom kan vise sig ved at vi ikke tager signalerne fra vores krop alvorligt, det kan være advarselssignaler som:

  • Stive led og smerter
  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Blodsukker ubalancer
  • Manglende energi, både fysisk og psykisk
  • For tidlig aldring
  • Knoglekørhed
  • Faldende humør
  • Depression
  • Angst


Stress på det indre og ydre plan
Stress kan påvirke os meget, det gælder både den stress, der opleves på det indre og ydre plan. På det indre plan kan det være bekymring, frygt og tankemylder, som kan fylde rigtig meget. Det kan også være at der er modstrid imellem det liv der ønskes at leves og det liv der faktisk leves. Det kan være ret stressende at leve et liv i uoverstemmelse med sig selv og stå med følelsen af ikke at kunne udleve ens drømme.

Det kan være stress på arbejdspladsen, krise i familielivet, personlige konflikter, økonomien, uforudsigelige problemer, kedsomhed, arbejdsløshed, ensomhed, sygdom, depression, dårlig ernæring, manglende vitaminer og mineraler, at vi stiller for høje krav til sig selv, ubehagelige oplevelser, høje lyde, at vi kritiserer os selv eller råber af børnene, som også er med til at udvikle indre stress. Den indre stress er den, der påvirker vores liv allermest.

Kroppen bliver også udsat for ydre stress dagligt, det kan være de sociale medier, at føle man er hægtet af, hvis man ikke deltager mest muligt på Facebook, Twitter o.s.v. Det kan også være ydre stress som, miljøgifte, østrogenlignende stoffer, plastik, konserveringsmidler, tungmetaller, og ved bivirkninger af medicin alle disse giftstoffer bliver vi allesammen udsat for hver eneste dag. Alle reaktioner medfører en vis mængde stress, som kræver et velfungerende nerve – og hormonsystem som kan håndtere stress. Derfor er det vigtigt at kroppen er i balance (bio kemisk afbalanceret), så den kan håndtere både den indre og ydre stress.

Kortisol
Et højt kortisolniveau kan være med til at skabe et højt insulinniveau i kroppen. Et højt insulinniveau kan være med til at føre til at kroppen kan miste evnen til at regulere en evt. inflammation og derved skabe ubalancer i kroppen. Ubalancer i kroppens kan føre til sygdom. Det er vigtige at få balance i kortisol niveauer i kroppen og derfor er nedstående brikker vigtige for at få kroppen tilbage i balance.

  • Selvkærlighed
  • Søvn, min 7 timer
  • Motion, hjælper kroppen med at udskille ophobede stresshormoner
  • Vand
  • Yoga, mindfulness, afspænding
  • Guidede meditationer
  • Vejrtræknings øvelser 
  • Have en mening med livet
  • Evt. en livsstilsændring


Næringsstofmangler
Ved en mangel på næringsstoffer i kroppen, bliver hele vores krop påvirket. Vitaminer og mineraler indgår i alle enzym- og hormonsystemer i kroppen og er derfor altafgørende for at kroppen kan håndtere stress og derefter kvittere med god energi, glæde og overskud. Når et moderne menneske står i stresssituationen, stiger behovet for næringsstoffer yderligere.

En ensformig kost, næringsfattig kost, dårlige madvaner eller at der indtager for lidt mad, kan altså føre til ubalancer i kroppen og derved kan kroppen altså have svære ved at håndtere stress. Et menneske der har stress har et ekstra behov for specielle vitaminer og mineraler for at regulere kroppen. Hos mennesker der lider af stress, ses der mangler på C-vitaminer, B-vitaminer, A-vitamin, E-vitamin, mineralet magnesium og zink og selen.

En sund tarmflora er også vigtig da tarmfloraen spiller en vigtig rolle i dannelsen af B-vitaminer i kroppen. Magnesium findes der mest af i vores skelet og i vores muskler og  ved magnesiummangel ses der at kalcium “vandrer” ud af skelettet. C-vitamin er vigtig for at dæmpe en evt. inflammation (immunforsvaret), B-vitaminer (energi). Zink (hjernen og vores immunforsvar), zink mangel giver en nedsat appetit og zink mangel kan føre til en dårligere smagsoplevelse.

Når dit nervesystem er stresset er omega 3 (fiskeolie), som tilskud, virkelig et mirakelmiddel. Det smører dine nervebaner, smelter fedt og er fantastisk til at øge din stressrobusthed.


Døgnrytmekosten

Spis efter døgnrytmekosten, som er med til at stabilisere blodsukker og afbalancere stresshormonerne. Resultatet skulle gerne mere energi og mere overskud. Start ikke med for store kostændringer hvis du lider af stress, start stille op med at ændre en ting ad gangen. Hvis det eneste du kan overskue er at lave en ordentlig nærende morgenmad, så start med det. Vælg nogle nemme opskrifter til madlavningen og brug ingredienser, der kan købes hvor du handler ind til hverdag.

Døgnrytmekosten, indtil kl 15 spises der overvejende proteiner og fedt, sammen med masser af grøntsager og bær. Proteiner fra morgenstunden giver en større mæthedsfornemmelse og stabiliserer vores blodsukker, som gør at vi ofte får mindre lyst til sødt og ved nogle, vil det gøre at trangen til sødt helt udebliver.

Efter kl 15 spises der så kulhydrater af en god kvalitet, sammen med grøntsager, bær og gode fedtstoffer. Spis kun små mængder af protein. Marianne Fjordgaard (ernæringsterapeut) har skrevet en rigtig god folder omkring døgnrytmekosten, stress af med døgnrytmekosten. Der kan du kan læse meget mere omkring døgnrytmekosten og stress.


Spis efter tallerkenfordelingen

Indenfor ernæringsterapien har man i stedet for at regne med mængde og kalorier, valgt at sammensætte den daglige kost efter den såkaldte tallerkenfordeling. Fordelene ved at bruge tallerkenfordelingen er, at det giver et synsmæssigt billede for, hvad tallerkenen skal indeholde af grønt, kulhydrater, proteiner, stivelse og fedtstoffer til hvert måltid, uden at skulle tælle kalorier og veje maden. Tallerkenfordelingen er balance skabende.

Tallerkenen inddeles i grønt/frugt, kulhydrater/stivelse, protein og fedt.  Ved dannelse af mere melatonin anbefales tallerkenfordelingen Y-modellen.

Morgen: 1/3 fed 1/3 protein 1/3 grønt.
Aften: 1/3 fedt og protein – 1/3 grønt – 1/3 kulhydrater.


Søvn
Når et menneske er ramt af stress, kan vedkommende have svært ved at falde i søvn og vågner måske flere gange i løbet af natten. En ordentlig natte søvn, er noget af det vigtigste at sætte ind ved, for at komme ud af en stress situation. Søvnen er med til at sænke kortisolniveauet i kroppen. Vi kan selv gøre rigtig mange ting for at forbedre vores søvn.

Vi kan altid STARTE med at kikke på vores søvnmønster, får vi sovet nok?

Det er vigtigt at sove mørkt om natten, anskaf gerne mørklægnings gardiner, derved opnår du en større produktion af melatonin. Skab en stabil rytme i kroppen, gå i seng på næsten samme tidspunkt hver aften, sov gerne fra kl. 22.00 og sov min. i 7-8 timer.

Sluk alt elektronik et par timer før du skal sove. Flyt mobiltelefonen ud af soveværelse, da mobiltelefoner sender elektromagnetiske stråler ud, der kan forstyrre din søvn. Bruger du din tlf til vækkeur, kan du sætte din telefon på flyfunktion. Det er så vigtigt at der skabes balance i hormonerne, så vi sover bedre om natten.

Hvis du skal ha kaffe så drik den senest kop kaffe kl 16.00 mht. at have det lavest mulige niveau af koffein i kroppen natten igennem. Det gælder også grøn te med koffein og cola. Spis heller ikke sukker efter aftensmaden.

Inden sengetid, drik en kop varm beroligende kamille the, night time the (pukka the) eller lavendel the, uden koffein eller sukker, men brug gerne lidt honing i theen, hvis du skal ha noget sødme i. Ta derfter et dejligt varmt aften karbad, med lavendelolie, inden du skal sove, senest kl. 21.00 – 21.30 – gå så derefter i seng.

Magnesium og melatonin kan være en god støtte, hvis du har svært ved at sove. Magnesium giver ro på nervesystemet og hjælper kroppen til at slappe af og geare ned. Melatonin er et søvnhormon, som hjælper dig til at producerer dit eget bedre og kan altså være med til at øge din naturlige evne til at kunne sove.

Guidede meditationer, vejrtræknings øvelser, yoga og motion (gåture) er også vigtige redskaber til at få kroppen til at slappe af og komme tilbage i balance.


Livsglæde

Sørg for at få livsglæde ind i livet, vær social, selv om du mest har lyst til at være alene. Omgiv dig med mennesker der nærer dig og spreder glæde. Relationer er vigtige, da de kan give støtte, omsorg og lytte, når der er brug for støtte i en svær tid. Gør noget der gør dig glad hver dag, læs en bog, lav lækkert mad, bag en kage, ring til en veninde/ven…o.s.v. Dans, grin og elsk.


For at reducere stress skal årsagen til, at du er blevet stresset, findes og fjernes. 

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.