Mit Nytårsfortsæt
Mit Nytårsfortsæt 2016
Mit nytårsfortsæt skal i 2016 være, at sætte mere fokus på 3 gode vaner:
- Få flere grøntsager ind i kosten
- Mere motion, derved en stærkere krop
- En kødfri dag om ugen
Jeg har besluttet mig for at spise mere RAW food i 2016. Jeg har længe ønsket mig, at få flere grøntsager ind i min hverdagskost, det har jeg også fået, men ofte ved at juice mine grøntsager. Ved at indtage mange grøntsager opnår jeg en indre ro, som derved skaber mere balance og velvære i min krop.
Når jeg tilfører min krop en masse næringsstoffer, fungerer min fordøjelse, afgiftning, energiproduktion og mit immunforsvar optimalt. Jeg tror på at min krop detoxe´r sig selv, når bare jeg sørger for at nære min krop i stedetfor at fylde den med crap. Ved at passe på min krop sikrer jeg at mit humør er godt, jeg får masser af energi, mit blodsukker bliver stabilt og samtidig får jeg masser af overskud.
Jeg er kommet så langt i min livsstilsomlægning, at jeg for det meste fokuserer på, at spise det der er godt for min krop og som vil gøre mig glad. Der er nemlig ikke noget jeg ikke må spise, der er kun en pris at betale bagefter, hvis jeg vælger at spise noget der ikke nærer min krop. Ved at spise usundt, bliver jeg nemlig kun doven, dvask, utilpas, oppustet og kommer i dårligt humør og den pris ønsker jeg ikke at betale.
I forhold til at få flere grøntsager ind i kosten, er min største udfordring min “dovenhed”. Jeg vælger ofte den nemme løsning, det er vel også derfor jeg juicer rigtig meget i hverdagen:-). Jeg syntes ofte ikke jeg har tid til at snitte salaten og får derfor ikke nok grøntsager ind i min kost.
Så det at sætte fokus på, hvor godt jeg får det af den sunde og nærende mad, får mig ofte til at handle. Det handler om og tage ansvar, at blive bevidst om hvor vigtigt det er for kroppen, at få de gode næringsstoffer tilført.
Motion skal også være en del af mit liv, det er den også, men kun i perioder. Bare det at få gået nogle ture et par gange om ugen, vil være godt for min sundhed og vil være med til at gøre min krop stærkere.
Jeg ønsker også at skære ned på mit kødforbrug, pga. dyrevelfærd og den store belastning det er for miljøet at producere kød. Danskerne har det højeste forbrug af kød i den vestlige verden og det er med til at belaste vores klima pga. det store CO2 udslip. Det vil jeg gøre ved at starte med at have en kødfri dag om ugen.
Når vi ønsker at lave nogle livsstilsændringer i vores liv, er det vigtigt kun at ændre nogle få ting af gangen. Derved vil de nye vaner, nemmere bliver en naturlig del af vores liv. Og det at blive bevidst om hvor godt vi kan have det, vil være en stor motivation, for at fastholde de nye vaner.
Jeg har købt en ny bog, som hedder 51% RAW. Bogen er fyldt med SUPER flotte og inspirerende billeder og indeholder rigtig mange lækre, nærende madopskrifter, der gør dig levende :-). Så mangler du inspiration til at få mere grønt ind i din kost, kan jeg helt klart anbefale dig at købe bogen 51% RAW, Find bogen her.
Hvad er dit nytårsfortsæt?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!