Hormoner

Hormoner:

Ordet Hormon kommer af græsk hormao: Et princip, som irrerterer, stimulerer og sætter i gang.

Hormonerne er de kemiske budbringere i kroppen, som bliver produceret i de hormonproducerende kirtler. En kirtel er enhver celle og ethvert organ, der har sekretion. Hormonerne dannes i de endokrine kirtler, det vil sige at hormonerne , er de endokrine kirtlers sekret. Disse kirtler kaldes for hormonkirtler.

Så en endokrin kirtel afgiver altså sit hormon til blodbanen, hvorefter det strømmer ud i kroppen og udøver sin virkning. Et hormon medbringer et signal til kroppens celler, derfor bruges et ”signalstof,” som et synonym for hormon.

De endokrine kirtler i kroppen og hvad de styrer:

Hypofysen:
Hormonerne bliver frigivet fra hypofysen, som hænger i en stilk under hjernen, som er kroppens overordnede center for hormonproduktion i kroppen. Hypofysen afgiver 9 forskellige hormoner til kroppen. FSH, LH, TSH, ACTH, SOMATOTROPIN, PROLAKTIN, MSH, ADH og OXYTOSIN.

Skjoldbruskkirtlen:
Styrer kroppens stofskifte.

De parafollikulære celler:
Nedsætter blodets indhold af kalk (calcium).

Biskjolsbruskkirtlen:
Hæver blodets indhold af kalk (calcium).

Binyrer:
Binyrebarken, styrer kortisol, aldosteron og vores kønshormoner. Styrer koncentrationen af salte og vand i krppen samt kønsmodning og kønsdriften. Binyremarven, styrer adrenalin og nordadrenalin, som er vigtig i kontrollen af blodtrykket og styrer kroppens reaktioner på akutte belastninger.

Bugspytkirtel:
Styrer insulin og glukagon, som styrer regulering af blodsukkeret i kroppen.

Kønshormonerne:
Æggestokkene, østrogener, progesteron og testiklerne, androgener, men primært testosteron.

Pinealkirtlen:
Producerer hormonet melatonin, som er ansvarlig for søvnkvaliteten og kroppens døgnrytme. Melatonin dannes ud fra serotonin. At få en god natsøvn har mange gode indvirkninger på kroppen.

Østrogenerne:
Østrogenerne er meget sensitive i kroppen, som vi skal ha stor respect for. Når vi roder med østrogerne påvirker det insulin og glucagon i kroppen. Østrogen niveau er højest ved ægløsning og menstruation.

Der er nogle hormoner der ud over at have en hormon effekt der også har en neurotransmitter effekt. Det vil sige de er også signalstoffer i nervesystemet. Det er hormoner, men altså også neurotransmitter.

Det er b.la. :

• Insulin
• Adrenelin
• Oxytocin
• Vasopressin

Vi har en kamp/flugt (vasopressin) og ro/hvile (oxytocin) balance i kroppen, så det er meget vigtigt at skabe balance imellem stress og hvile.

Overordnede og underordnede hormoner:

Hormonerne i vores krop er inddelt i overordnede hormoner og underordnede hormoner. De overordnede hormoner er mere akut livsnødvendige end de underordnede hormoner.

Overordnede hormoner:
Insulin, adrenalin og kortisol.

Underordnede hormoner:
Kønshormoner, stofskiftehormoner og væksthormoner.

Det er kun ganske kort tid man kan leve uden adrenalin, kortisol og insulin.

Lave niveauer af de underordnede hormoner, kan være meget generende, men truer ikke korttidsoverlevelsen. Det er meget vigtigt at der er balance imellem hormonerne, det er de overordnede hormoner der er ansvarlige for denne balance. Så er der problemer i de underordnede hormoner, så skal der arbejdes med de overordnede hormoner. Er der problemer med kønshormonerne er der ofte også problemer med skofstiftehormonerne.

Derfor er det vigtigt ikke at spise en kost der gennemgående hæver insulin, stresse for meget eller spise fødevarer, som kroppen ikke tåler. Så leves der en livsstil med et konstant forhøjet insulin, vil kroppen kompensere med forhøjelse af kortisol – også selv om personen ikke er stresset. Kroppen gør det for at kommer i balance.

Se denne sjove video, balance i hormonerne.

Sådan, skaber du balance i dine hormoner med din livsstil:

Gå efter en lavglykæmisk, lav allergen og en kost med masser af næringsstoffer.

Så for at skabe balance i kroppen, kan det være en ide at kikke på:

• Er der næringsstofmangler/spises der en ensformig kost?
• Spiser du måske fødevarer du ikke tåler?
• Minimer sukker, alcohol og koffein.
• Fungerer din fordøjelse?
• Få en god søvn, min. 8 timers uforstyrret søvn!
• Ha fokus på afstresning (meditation, yoga, gåture).
• Få styr på evt. Stress? Meditation, vejrtræknings øvelser og berøring.
• Dyrk moderat motion?
• Følelser?

HUSK: Berøring, det er vigtigt for at skabe oxytocin (ro/hvile) i kroppen. Og husk det kan tage lang tid at komme i balance, du føler dig måse ikke stresset, men det kan kroppen sagtens være.

Spis efter døgnrytmekosten:

• Spis proteiner, og fedt fra dagens begyndelse.
• Kulhydrater fra eftermiddag.
• Drik ikke Koffein efter kl 16.00.
• Sov i et mørkt rum fra kl 23.00 – 06.00
• Regelmæssighed i måltider, motion og søvn.

Tilskud morgen:

• A-vitamin
• B-vitamin
• Fedtsyrer/olier

Menopause og stofskifte:

Et fald i jod optagelse i Thyroidea og faldende frit T3 og T4 øger nedbrydningen af frit T3. Dette kan få konsekvenser for kvindens energiniveau og for vægeregulering.

Ved menopause kan der opleves symptomer som: 

• Hedeture.
• Svedture (især om natten).
• Menstruationsforstyrelser.
• Manglende sex lyst.
• Humørsvingninger.
• Træthed.
• Hårtab.
• Søvnproblemer.
• Koncentrationsbesvær.
• Vægtstigning.
• Oppustethed.
• Inkontinens.

 Ved menopausegener er der flere ting der kan gøres, inden der overvejes et hormon tilskud:

• Få hjælp ved en ernæringsterapeut.
• Få styr på binyretræthed.
• Er der østrogenoverskud, kan dette minskes med gurkemeje/curcumin eller hørfrø.
• B-vitaminer.
• Calcium, D-granulat.
• Indol-3-carbinol, som findes i høje niveauer i broccoli, kål, rosenkål og grønkål.

Hormontilskud:
Vælger du alligevel hormontilskud og vælger de naturidentiske, som betyder at kroppen genkender stoffet (men det er ikke sundt og uproblematisk af denne grund). Så foretræk hellere cremer eller plastre, derved kan man nøjes med en langt lavere dosis. Men husk det er stoffer, som er virksomme i ekstremt små doser, så de spredes meget let: Vandhaner, håndklæder o.s.v.

Stofskiftet:

Lavt stofskifte, er en tilstand hvor alle kroppens celler kører på et lavt blus. Stigende insulin, faldende stofskite.

Symptomer på nedsat stofskifte: Nedsat T3 og T4.

• Langsom tænkende.
• Frysende.
• Vægtstigning/overvægtig.
• Træthed.
• Depression.
• Forstoppelse.
• Dårlig hud.
• PMS.
• Hovedpine.
• Væskebinding.
• Angst.
• Dårlig hukommelse/koncentration.
• Nedsat sexlyst.
• Muskel og ledsmerter.

Lavt stofskifte og forstørret skjoldbruskkirtel, er ofte tegn på Jod mangel. At have A-vitamin nok i kroppen kan også mindske risikoen for at udvikle struma.

Du kan selv teste om du mangler Jod i kroppen. Du skal bruge den gammeldags Jod, som dog er svær at få fat i her i Danmark. Den smøres på underarmen, og forsvinder den med det samme, mangler du jod. Længere Jod tilskud kan hæve stofskiftet.

Du kan også få naturligt Jod via. maden. Der er et højt indhold af jod i tang og fisk (torsk, makrel i tomat og marinerede sild). Se flere fødevarer med højt indhold af jod her.

Et andet godt råd er at gå ned til vandet, hvor det lugter af råddent tang, da vi derved optager jod igennem huden.

Højt stofskifte:

Symptomer på øget stofskifte: Øget T3 og T4.

• Spiser meget uden at tage på.
• Varm.
• Træt.
• Maveproblemer, ofte luft i maven.
• Diarré.
• Dirrende.
• Rastløs.
• Manisk.
• Lidt udstående øjne.

Har du for højt stofskifte er det vigtigt at du går til læge med det samme.