Blodsukker

Blodsukker

Her skriver jeg skrive lidt om cellensnæringsoptagelse, hvad er insulin og blodsukker. Hvordan skaber vi et stabilt blodsukker og hvorfor er det vigtigt at have et stabilt blodsukker. Og til sidst hvad er insulinresistens og hvad jeg anbefaler hvis du er insulinresistens.

Cellens næringsoptagelse:

Cellens energikilde, er sukkerarten glucose, som cirkulerer med blodet og det, det der måles som blodsukker. Glucose er let at omsætte, og først når der er knaphed på dette, går cellerne i gang med at producere energi udfra fedt og protein.

Glucose er vandopløseligt og kan derfor ikke umiddelbart passere cellenmembranen. Derfor har cellen et særligt transportsystem til at trække glucose ind i cellen. Glucose transporten er normalt låst, men når cellen har mere behov for energi, bliver der lukket op. Insulin fungerer som nøgle i låsen. Isulin binder sig først til en receptor på cellemembranen, og så åbnes der for transport af glucose ind i cellen.

Insulin:
Er et af de 2 hormoner der i fællesskab har ansvaret for regulering af blodsukkeret. Det andet hormon hedder glukagon og har modsat virkning i forhold til insulin.

De produceres begge to i bugspytkirtlen i de langerhanske celleøer. Insulin er et hormon, der ligger (glukose) energi på lager. Insulin stimulerer cellerne til at optage glukose (energi), og derved sænkes blodsukkeret. Produceres der for meget glukose, lægges glukosen på lager i lever og muskelceller i form af glykogen.

Zink medvirker ved produktion af insulin og er med til at stabilisere den rummelige struktur ”garnnøjlets” form. Zink mangel kan medføre nedsat produktion af insulin.

Blodsukker:
Er kroppens konstante forsyning af let omsættelig ”hurtig” energi. Glukose cirkulerer med blodet og optages af alle væv med behov for energi. Specielt hjernen og hjertemuskelen er afhængig af en konstant, uafbrudt energitilførsel. Derfor er kroppen et avanceret reguleringssystem til at udjævne ændringer i blodsukkeret.

Vores stigende blodsukker sætter gang i produktionen af insulin i bugspytkirtlen. Insulin hjælper cellerne med at optage det cirkulerende glucose. Glukose bliver i cellen brugt til energi, eller lagt på lager. Blodsukkeret forbruges i takt med at cellerne optager glucose. Når der ikke kommer flere friske forsyninger fra fordøjelsen af sidste måltid, så falder blodsukkeret og insulinproduktionen standses, derved starter produktionen af glukagon.

Glukagon henter frem fra lagrene i leveren, som er det største lager af Glukagon vi har i kroppen. Så Glukagon hentes frem fra lagrene i leveren, for at holde blodsukkeret oppe. Når lagrene er tømte i leveren hentes Glukagon i kroppens øvrige væv, muskel væv og fedtvæv.

Spiser du en kost der er højt indhold af sukker og andre hurtige kulhydrater vil hurtigt blive spaltet i kroppen og give en hurtig og høj stigning i blodsukkeret. Det vil medføre en større produktion af insulin, end hvis måltidet bliver indtaget med fedt, proteiner og fibre.

Højere insulinproduktion betyder også hurtigere fald i blodsukkeret igen. Så et måltid som feks. franskbrød, syltetøj eller sodavand og slik, kan give et ustabilt blodsukker og kun give en mæthedsfornemmelse i meget kort tid.

Stabilt blodsukker:
Der kræves et stabilt blodsukker for at føle sig mæt, have en god energi og føle sig veloplagt. Hvis blodsukkeret stiger meget hurtigt og bliver højt, bliver mange rastløse, nervøse og speedede. Børn bliver let støjende og hyperaktive. Falder blodsukkeret hurtigt og for langt ned, vender det til tung træthed og irritabilitet.

Så start med at se på din kost, spiser du en kost med højt indhold af sukker og raffinerede kornprodukter, med kaffe, saftevand eller sodavand, så er det meget vanskeligt at opretholde en stabil blodsukker regulering.

En god ide er at indtage 4 mindre måltider dagligt, der alle indeholder fibre, protein og godt fedt. Det vil hjælpe de fleste til at skabe et stabilt blodsukker. For mange kulhydrater til gøre dit blodsukker højt. Det er også meget vigtigt at skabe et stabilt blodsukker, for ikke at udvikle insulinresistens, hvorefter det næste skrift kan være at udvikle diabetes. Spring aldrig morgenmaden over.

Kanel, fibre, omega 3 og træning kan være med til at stabilisere blodsukkeret.

Med et stabilt blodsukker har du højt energiniveau hele dagen. Med svingende blodsukker er du skiftevis overstadig eller dødtræt.

Insulinresistens:
Hvis insulin ikke kan binde sig til en receptoren på cellen, bliver der ikke låst op for transport af glucose ind i cellen. Er der for få receptorer på cellemembranen, vil det også give en dårlige effekt af insulin og en mindre transport af glucose ind i cellen.

Cellen mangler derfor stadig energi og sender derfor besked ud til resten af kroppen: Jeg er sulten! Kroppens svar er at producere mere insulin, for det er jo det der skal til for at få mere energi ind i cellerne – normalt.

Men er receptorerne på cellenmembranen sløve eller de ikke passer sammen i låsen, hjælper det ikke i længden at kroppen producere større mængder af insulin. Cellerne er stadig sultne og bliver ved med at sende besked af sted og derved vedligeholdes en høj insulinproduktion.

Den person, hvis celler har det sådan, bliver ret hurtigt træt, fordi energiforsyningen helt ned på celleplan ikke fungerer. Personerne vil også føle sult, som ikke mættes ved at spise. Det er naturligt nok, når energien fra maden ikke når ind i cellerne, eller fordi den ikke omsættes i cellerne.

Når insulin ikke bevirker den forventede transport af glucose ind i cellerne, taler men om insulinresistens eller nedsat insulinniveau.

Men så længe det forhøjede insulin niveau har en effekt, og glukosen kommer ind i cellerne, kan blodsukkeret holdes nogenlunde reguleret. Men når de konstant forhøjede insulinniveau ikke længere er tilstrækkelig, kan blodsukkeret ikke længere reguleres.

Blodsukkeret kan blive så højt at nyrerne ikke kan holde glukosen tilbage i blodet, og derved bliver der glukose tab i urinen. På dette tidspunkt vil personen få diagnosen sukkersyge, det kan ofte tage flere år at udvikle sukkersyge.

Denne form for sukkersyge kan kontrolleres ved at undgå for store stigninger i blodsukkeret og det gøres via kosten. Så længe der er tilstrækkelig produktion af insulin fra bugspytkirtlen, er der ikke behov for at give insulin som medicinsk behandling. Denne form for sukkersyge kaldes derfor, ikke-insulinkrævende diabetes.

Hvis bugspytkirtlen over en årrække producerer for store mængder insulin, kan bugspytkirtlen udtrættes. Derefter falder produktionen af insulin og der kan blive behov for at give medicinsk behandling. Sukkersygen bliver nu insulinkrævende.

Diabetes Type 1 kan have andre årsager end insulin resistens. Type 1 diabetes optræder langt tideligere i livet, og ved denne type sukkersyge er insulintilskud påkrævet. Men derfor kan kosten have en stor indflydelse på sukkersygen og derved kan insulintilskud ofte nedsættes. Der er også set en sammenhæng med glutenintolerance og autoimmunitet, derfor kan det anbefales at få hjælp til at sammensætte en immundæmpende eliminationsdiæt.

Ved Insulin resistens anbefales følgende:
Sænk insulin niveauet i kroppen. Spis en kost med færre kulhydrater og spis mere god protein og fedt. En næringsrig kost med vitaminer og mineraler. Motion er et plus og en stress reduktion vil være afgørende.

Skyldes:
Mangel på næringsstoffer (N-3 fedtstoffer, magnesium, zink, krom, mv.). En kost og livsstil der giver et ustabilt blodsukker og et højt blodsukker/insulinproduktion som stress, koffein og stimulanser.

Vægttab:
Ønskes der et vægttab, opnås det lettere med et tilskud af mikronæringsstoffer.
Næringsstof mangler kan forårsage og vedligeholde overvægten.

Insulinresistens:
Ved insulinresistens ses nedsat afgiftningsevne, påvirkning af immunforsvaret samt energi og humør.

Næringsmangler: