Velkommen til min blog
Velkommen til min blog:-).
Jeg hedder Mette og er lige blevet færdiguddannet som ernæringsterapeut på CET i københavn her i sommeren 2016. Jeg har en stor passion indenfor kost og ernæring. Jeg ønsker at bruge min blog til at inspirere dig med opskrifter på sund og nærende mad. Jeg ønsker også at dele ud af den viden og erfaringer fra mit eget liv indenfor sundhed og ernæring.
Jeg er ikke sundheds fanatiker, så der skal også være plads til også at nyde søde sager, “lidt men GODT”. Jeg sætter økologi og kvalitet rigtig højt og jeg undgår gluten, mælk og sukker i min kost. Den store udfordring er at manøvre rundt i alle de kostråd og forarbejdede fødevarer der findes idag. Her er det vigtigt at vi lytter til vores krop.
SundBevidsthed handler om at være/blive bevidst om hvad det er vi putter i munden og hvad maden gør ved vores krop og sind. Mit budskab er at “mad er vores medicin”. Maden taler faktisk til vores krop, spørgsmålet er så bare, snakker vi med kærlighed eller taler med grimme ord til den.
Vi søger alle “Det gode liv”. Efter min mening, afhænger det gode liv af hvordan vi behandler vores krop, og hvilken næring vi giver den. Derfor handler det gode liv også om, at være bevidst, omkring det vi putter i munden. En ændring af kostvaner, kan være det første skridt i retning af “det gode liv”. Der er selfølgelig også flere faktorer der spiller ind, som bl.a. søvn, vand, motion, afstresning, frisk luft og relationer.
Som Hippokrates´sagde, mad er naturens medicin. Det mad vi putter i munden afføder reaktioner i den indre biokimi, som betyder at du kan påvirke dine kropslige balancer, med det du putter i munden. Skulle nogen blive i tvivl, om at det vi spiser påvirker vores indre biokemi, så husk på, hvordan din krop havde det sidst du indtog pizza, cola og en masse slik eller alkohol.
Så derfor lyt til din krop og giv den det den trives bedst med. Der ligger en tilfredsstillelse i, at vi selv kan påvirke vores situation, vi kan tilegne os viden, som gør at vi bliver i stand til at handle, fremfor at lave os behandle med medicin.
Det er en god ide at have fokus på, at følge årstidernes grønt og at købe lokalt dyrkede grøntsager. Jeg ønsker selv kvalitet i det jeg putter i munden, frem for kvantitet. Så hellere lidt, men godt. Jeg elsker at lave god mad, maden skal helst være indbydende og gerne smuk.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!