Du skal starte med at lave almindelig risengrød.

Du skal bruge:
Til 8 personer.

190 g  økologisk grødris
2 1/2 dl. vand
9 dl. Mandelmælk
1/2 tsk. salt

Brug gerne en tykbundet gryde og start med at putte risene i det kogende vand og lad det koge i 2 min. Skrue ned for blusset og hæld mandelmælken ned i grødrisene. Grøden koges under låg ved svag varme og omrøres jævnligt. Kogetid ca. 35 min.

 

Risalamande

Du skal bruge:
Risengrøden du lige har lavet
2 spsk. sukrin
6 tsk. vaniliepulver
100 g mandler
4 dl. piskefløde
Reven citronskal

Risengrøden afkøles. Mandlerne smuttes og hakkes, husk at gemme en enkelt mandel til mandelgave legen.
Derefter tilsættes sukrin, vaniliepulver og reven citron. Tilsidst pisker du fløden, som vendes i risengrøden, smag til :-).

 

Kirsebærsauce:

Du skal bruge:
500 g friske/frosne udstenede kirsebær
2 dl. kirsebærvin
1/2 dl sukrin
1 vaniliestang
2 dl. kirsebærvin

Sådan gør du:
Hæld kirsebærvin og sukrin i en gryde. Flæk vanilie stangen på langs og læg den ned i gryden. Kog sukkerlagen op og tilsæt kirsebærrene. Lad det koge ved lavt blus, indtil det bliver en lækker tyk sauce. Ønsker du ikke kirsebærrene udkogte, så tag dem op efter 5 min. Lad kirsebærsaucen simre ved lavt blus i ca. 45 min. Og læg kirsebærrene i til sidst lige inden servering. Smag til..


NB:
Sæson for kirsebær er i juli-september, så husk at fryse nogle ned til næste års kirsebærsauce :-).

 

Please follow and like us: