Her har du pskriften på en sprød og knasende pizzabund

 

Pizzadej 4 stk.

Du skal bruge:

5 dl. tempereret vand
2 spsk. Husk (loppefrøskaller)
25g økologisk gær
1 1/2 tsk. himalaya salt
100g boghvedemel
150g fuldkornsrismel
100g majsstivelse
1 dl. jomfruolivenolie

Du kan sagtens bruge andre mærker, end dem jeg har linket til i opskriften. Det er blot de produkter, som jeg selv bruger.


Sådan gør du:

Start med at køre Husk og vand sammen til en geleagtig masse i en røremaskine. Derefter tilsættes gær, salt, olivenolie og alt melet. Det hele røres sammen i ca. 5 min indtil dejen er rørt godt sammen, den må dog ikke være rørt for fast. Dejen skal helst hæve et par timer, min har dog kun hævet 1 time, da jeg altid glemmer den skal hæve så lang tid.

Når dejen har hævet, tændes ovnen nu på 250 grader.

Pizzadejen deles i 4 lige store stykker og laves gerne på en stenplade, som er smurt med olivenolie. Tryk dejen flad og tag nu et stykke bagepapir og læg det oven på dejen. Dejen rulles ud med en kagerulle og sørg for at bunden ikke bliver for tyk.

Når de 4 pizzaer er lavet skal de forbages i ovnen ved 250 grader i ca. 10-15 min.
MEN, hold altid øje med bunden, den skal kun være let gylden.


Fyld til pizza

Du skal bruge:

Fåede tomater eller en pizzasauce
Revet ost
Roquefort, fåreost fra President
Rødløg
Små tomater i tynde skiver
Forstegt kylling/hanegal kyllingepølser
Kalkunbacon eller parmaskinke
Frisk organo
Frisk Basilikum
Salt

Flåede tomater eller pizza sauce fordeles over hele pizza bunden. Så puttes der revet ost over bunden, kalkunbacon i tern fordeles. Små tomater halveres og fordeles over bunden, de røde løg kommes på og Roquefort (fåreost) ligges i små klatter rundt omkring på pizzaen. Til sidst fordeles kylling/pølser og der drysses organo og salt over. Men husk ikke at putte for meget fyld på hvis du vil have en sprød bund

Pizzaen bages i en almindelig ovn ved 250 grader i bunden af ovnen. Den bages indtil den er sprød og gylden i ca. 20 min. Men efter 15 min skal du holde øje med pizzaen og måske ligge et stykke staniol hen over eller skrue lidt ned for varmen de sidste 5 min. Til sidst kan der puttes frisk organo på pizzaen.

Du kan selvfølgelig variere fyldet på pizzaen, med lige hvad du ønsker, det er kun fantasien der sætter grænser.

Please follow and like us: