Her er opskriften på omelet med grønt


Du skal bruge:
Opskriften er til 1 pers.

2 Skiver kalkunbacon
1 Håndfuld spinat
1/2 Avokado
2 Små cherry tomater
2 Skiver rødpeber
1 Håndfuld broccoli
1 Hanegal kyllingepølser eller Hanegal brunchpøler
2-3 Æg
Salt
Peber
Lidt kokosolie til stegning
Lidt purløg til pyntning

Sådan gør du:

Start med at stege de 2 skiver bacon på panden, læg dem derefter på et stykke køkkenrulle til afdrypning. Forbered grøntsagerne, skær det røde peber i små tern, pølserne skæres i tynde skiver, skær tomaterne i skiver, avokado skæres i skiver, spinat skylles godt og lægges til afdrypning eller tryk vandet af spinaten. Hæld lidt kogt vand over broccoli buketterne og lad dem dryppe af.

Pisk derefter æggene sammen med lidt salt og peber og varm en lille klat kokosolie op på panden, så æggemassen ikke brænder fast i bunden af panden. Hæld derefter æggemassen på panden, og lad det så stå og stivne ved en jævn varme i 3-4 min. Derefter kommes alt fyldet på den ene halvdel og fold den derefter forsigtigt sammen, hen over fyldet. Så skal den stå ca 5 min ved svag varme, så fyldet kan blive varmet op inde i omeletten.

Der kan også bruges andet kød i omeletten, som f.eks. bøf lavet af øko oksekød, kyllingefilet stykker eller kyllingefrikadeller.

 

 

Please follow and like us: